Forsamlingshusets historie

1949 - Grundstenlæggelsen

Fremtidig planlagt
Forsamlingshusets fremtid
Det 2. borgermøde om fremtiden for Kegnæs Forsamlingshus fandt sted tirsdag den 22. oktober 2024 med omkring 80 – 90 borgere. Arkitekt Eske Bruun gennemgik skitseudkast og planer for modernisering:
Forsamlingshuset skal moderniseres og danne ramme fortsat som forsamlingshus og fælles hus for aktiviteter i endnu større omfang end hidtil. Vi kan godt lide begrebet Fælles hus fordi det signalerer en bredere betydning end forsamlingshus.
- Huset er fra 2. verdenskrig.
- En fin ting ved huset er haven mod syd.
- Et minus ved ankomsten er, at huset er helt anonymt, set fra Nørre landevej. For arkitekter er det vigtigt at synliggøre husets formål/brug, så folk bliver nysgerrige og får lyst til at tage del i aktiviteterne.
- Der er behov for et niveaufrit køkken.
- Tilbygningen, som huser Lokalhistorisk arkiv, er opført senere, misklæder huset og trækker fra gårdrummet/haven mod syd.
Det, vi ønsker, er at lave et hovedgreb:
- trække hovedindgangen mod nord → ud mod Nørre Landevej
- flytte køkkenet til sceneområdet
- inddrage det brede trappeafsnit til salen og bruge det til opbevaring af inventar (borde og stole)
- nedrive den del af arkivet, der ikke vedrører den oprindelige bygning for at skabe mere lys i salen, skabe mere gårdhave med direkte adgang fra salen.
Forslaget/tegningerne:
- Efter renoveringen vil man, med vores forslag, fra Nørre Landevej blive mødt af et transperent rum, et glashus, som er den nye hovedindgang med fleksibel anvendelse (børnefødselsdage, mindre fælles spisninger, udstillinger, garderobe, yoga mv.) Man vil fra vejen kunne se, at der er aktiviteter i huset – også gennem de store vindues/dørpartier mod vejen.
- Der vil komme et nyt gårdrum med tre zoner, som åbner mod syd: et legeområde til de mindste, rødt felt med læ for diverse aktiviteter f.eks. café og endelig et mere rekreativt grønt område.
- Trappeopgangen (kælder til loftsetage) åbnes op fra salen, så der fortsat er adgang etagerne imellem.
- Efter renoveringen vil man, med vores forslag, fra Nørre Landevej blive mødt af et transparent rum, et glashus, som er den nye hovedindgang med fleksibel anvendelse (børnefødselsdage, mindre fælles spisninger, udstillinger, garderobe, yoga mv.) Man vil fra vejen kunne se, at der er aktiviteter i huset – også gennem de store vindues/dørpartier mod vejen. Køkkenet får et vindue mod øst.
- Fra salen vil der gennem 5 døre være adgang til gårdområdet. Der vil være rene ganglinjer fra hovedindgangen til sidebygningen med klublokale og toiletter.
- Nuværende hovedindgang bevares.
Skitserne sættes op i forsamlingshuset.
